Flotte Hay Havemøbler - 20-30% .. se her 🌞
Find produkt
 
Brug for hjælp? Skriv til Anja på [email protected]
Kundeklub
Min ønskeliste
00,00 DKK
Handelsbetingelser Trendyliving.dk


Generelle oplysninger 
TrendyLiving A/S
Århusvej 25
8410 Rønde

CVR-nr. 30555880
[email protected] 
Tlf: 61514400 (åben kl. 10.00-11.00)

Vi besvarer henvendelser indenfor 24 timer på hverdage. I travle perioder vil der kunne gå op til 3 dage. 

Betaling 
Vi tilbyder følgende betalingsmuligheder:
Mobilepay, Dankort, Visa Dankort, Visa, MasterCard, Maestro, Visa Electron, JCB, ViaBill, Sparxpres, EAN - elektronisk-faktura (offentlige institutioner) og Diners Club Betalingskort på Trendyliving. Betalingen er helt enkelt og foregår på en krypteret og sikker forbindelse Vi tager ikke kortgebyrer.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.  

Reservation af beløb - Betaler du med et internationalt betalingskort, som bl.a. Mobilepay, Visa, MasterCard, Maestro, Amerikan Express, Visa Electron og JCB ViaBill, så reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Ved ordrer hvor kreditkortet eller kontoen efterfølgende lukkes eller der skiftes bank inden TrendyLiving hæver for betalingen (der må først hæves for en betaling, når varen sendes fra TrendyLiving), vil der ofte blive tilagt gebyr/charge back fra Nets eller kundens bank til Trendyliving. Disse gebyrer skal betales af kunden.  

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 49,-. 
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. Læs mere her: www.viabill.com/kredit   
ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. 
Beløb over 2.000 kr. kan finansieres i samarbejde med SparXpress.  
 
Betaling for offentlige virksomheder med elektronisk faktura. 
Ønsker du som offentlig institution at modtage en elektronisk faktura, vælger du "Ean-faktura" ved dit køb under betalingsmetode. I feltet derunder skrives EAN-nummeret. Vi sender den elektroniske faktura til institutionen.


Bestillingsvarer
Firmaer har ikke mulighed for at annullere bestillingsvarer. 
Når køberen er erhvervsdrivende, er der ikke tale om forbrugerkøb, og der er derfor ikke fortrydelsesret efter loven. Det gælder, selvom medarbejderne også bruger telefonerne privat.


Fragt
Ved alle køb over kr. 699,- er der en GRATIS FRAGT mulighed til en pakkeshop. Ved køb under 699,- er fragten 49,- til pakkeshop. Til firmaadresse, privatadresse og ved alternativ leveringsadresse er omkostningen 79 kr. Der tages forbehold for prisjusteringer. Trendyliving har ret til at ændre fra en valgt transportør/udbringer til en anden blot varen kommer frem til en pakkeshop hvis det er valgt, til firmadressen hvis det er valgt eller til hjemmeadressen. når det er valgt.

Hvis en del af en forsendelse sendes retur og den oprindelige købspris bliver under 699 kr. for den/de beholdende varer, pålægges ordren fragt på 49 kr., som fratrækkes i returbeløbet.  

Hvis kunden ikke har betalt for sin fragt af varen, så forbeholder TrendyLiving sig ret til at sende varen med billigste fragtmetode. Dette kan fx være til en pakkeshop i stedet for med Danske Fragtmænd.

Som udgangspunkt sendes med GLS/DAO eller PostNord. Store kasser og møbler sendes med Danske Fragtmænd eller PostNord, også selv om anden leveringsform er bestilt af dig. Hvis bestillingen sendes med Danske Fragtmænd, sender vi en mail eller ringer til dig for at høre, om Danske Fragtmænd må stille pakken, hvis der ikke er nogen hjemme. Det er under eget ansvar og risiko, hvis pakken må stilles, dette uanset, hvilken leverandør pakken er sendt med. Hvis pakken ikke må stilles, og du ikke er hjemme på aftalte leveringsdag, kommer pakken på Danske Fragtmænds lager, hvor du kan afhente den. Ønsker du pakken genudbragt, betaler du selv for dette.
Store og/eller tunge pakker leveret med Danske Fragtmænd leveres til dørkanten. Dvs., hvis du bor i en etageejendom, så skal du regne med selv at bære varerne op til din etage. Du kan vælge at betale for, at få varerne båret op/ind. Dette skal aftales med os inden levering af varerne.
Ved større gods, hvor fragtmænd anvendes, gælder desuden: Til øer uden fast broforbindelse leveres kun til afskibningshavnen, medmindre køber ønsker at betale udgiften for fragt til øen. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at sende til øer. 
Hvis du ikke er hjemme til modtagelse af varer sendt med fragtmand, og dette er aftalt, eller varen ikke kan stilles et aftalt sted, skal du selv betale for fragten frem til adressen og fragten retur til TrendyLiving. Leveringsdatoen med fragtmænd er forventlig. Kommer den ikke den forventede dag og ønsker kunden ikke varen leveret en anden dag, så betaler kunden selv for fragten til og retur fra kunden.  



Pakker til udlandet: Leveres til almindelige fragtpriser ifølge PostNord. Fragt betalt for at sende til udlandet returneres ikke, hvis en vare kommer retur fra udlandet. Eventuelle betalingsgebyrer bliver ikke returneret.


Packages abroad: Delivered at regular shipping prices according to PostNord. Shipping paid to ship abroad will not be returned if an item is returned from abroad. Payment fee will not be returned.


De fleste møbler leveres usamlet, også selvom de på hjemmesiden vises samlet.
Leveringstiden fremgår ved den pågældende vare. Ved varer på lager er leveringstiden 1-3 hverdage. Ved varer, som ikke er på lager, fremgår leveringstiden også ved hver enkelte vare og angives i hverdage. Disse leveringstider er forventede leveringstider, da vi er afhængige af levering fra vores leverandør. Hvis der bestilles varer med forskellig leveringstid, så vil der som udgangspunkt altid leveres samlet. Hvis dellevering ønskes, kan dette manuelt håndteres mod betaling af ekstra fragtgebyr.
Hvis fragtfirmaet ikke kan levere deres gods på grund af vejarbejde, byggeplads/byggeområde, lukkede veje, så er det modtagers ansvar. Dvs. at modtager skal betale for en ny levering (genudkørsel) eller selv afhente godset på fragtfirmaets central. 
Ekstra gebyrer ved levering, som evt. skyldes modtagers forhold ved leveringssted, modtager ikke er hjemme, modtager ikke tager sin telefon og lignende afholdes af ordreafgiver. Det kan fx være ventetid for chaufføren. 
Fragtfirmaet leverer varen til kantstenen (stueplans niveau). Hvis kunden aftaler fx indbæring eller chaufføren skal vente på at kunne levere sit gods, skal kunden selv betale for dette. Hvis kunden aftaler en genudlevering af en vare med fragtfirmaet, skal kunden selv betale for dette.
Ved levering i koloni- eller sommerhusområder kan det være svært fremkommeligt for fragtbilen, og der vil derfor i nogle tilfælde kun kunne leveres til evt. vendeplads.
Ved brug af fragtmand direkte til adressen skal kunden være hjemme til modtagelse hele dagen. Hvis kunden ikke er hjemme, ikke hører dørtelefonen eller ikke hører et telefonfonopkald fra fragtmanden, hæfter kunden selv for betaling af en genudkørsel. 
TrendyLiving kan ændre den valgte leveringsmetode uden at informere kunden, da der kan forekomme overskridelse af pakkedimensioner ved valgte leveringsmetode (fx en pakke shop) i forhold til pakken. 
Offentlige instutioner betaler selv for fragten med fragtmand.
Told og moms vil blive pålagt lande uden for EU ved ankomst til modtager landet og skal betales af modtager.
Ved varer som er leveret med fragtmand, vil der blive fratrukket de faktiske fragtomkostninger TrendyLiving har haft med at levere varen og få denne retur. I dette beløb vil blive modregnet det som kunden har betalt TrendyLiving for fragten (til kunden og retur fra kunden). For firmaer som returnerer, vil de faktiske forsendelsesomkostningen inkl. returomkostningerne eksklusiv hvad firmaet selv har betalt i forsendelse blive tilbageholdt i returbeløbet.  
Hvis Fragtfirmaet ikke kan komme frem til kundens adresse pga vejarbejde eller det er i et sommerhuskvarter eller området er ufremkommeligt, skal kunden selv betale for en genudkørsel eller selv afhente godset på fragtcentralen. Hvis godset ikke afhentes og kommer retur til TrendyLiving betaler kunden for fragten frem til kunden og retur til TrendyLiving.

 
VIGTIGT ved Danske fragtmænd - Nægt modtagelse ved skade på varen - eller modtag med forbehold
Du bedes nægte modtagelse, hvis varen er beskadiget under transporten af Danske Fragtmænd. Hvis du er i tvivl, så nævn altid overfor fragtmanden at varen er modtaget med forbehold for at den kan være beskadiget. 
Kontakt herefter info @ trendyliving.dk

Tilgodebevis og Gavekort
Gavekort og tilgodebevis udløber efter 3 år fra udstedelsesdatoen. Flere gavekort kan sammenlægges for 100 kr. 
 

Bestilling af produkter i naturmaterialer
Billeder på webshoppen viser kun produktets karakter. Vi gør opmærksom på, at der vil forekomme farve og strukturvariationer på varer i naturmaterialer som fx træ, marmor, glas og læder.

Prismatch
Vi har prismatch, hvor vi matcher prisen frem til købstidspunktet og ikke efter købstidspunktet. 
Læs mere her.
Trendyliving kan altid henvise til at købe varen på websiden, som der ønskes prisgaranti med i stedet for selv at sælge varen.

Produktfotos, tekst og naturprodukter
Gengivelse af farve på et produkt variere fra skærm til skærm. Et produktbillede kan være fotograferet i fuld dagslys eller med blitz og vil måske se anderledes ud i virkeligheden. Desuden kan størrelse og form se lidt anderledes ud på en skærm end i virkeligheden. Vi tager derfor forbehold for farve, form og størrelse på produktfotos. Ofte vil størrelsen være angivet som tekst og er en vejledende størrelse. Denne størrelse er cirka mål og kan variere noget. Naturmaterialer er unikke, så her vil størrelse, form og mønstre ligeledes variere. Dette gælder bl.a. for træ, sten, marmor, glas, porcelæn, gummi med videre.

Udvidet Garanti
Det er muligt at købe 'Udvidet Garanti', så du har i alt 3 år garanti i stedet for de obligatoriske 2 år ifølge købeloven.


Deliveries to foreign countries:
Please be aware when placing an ordre our standard freight costs will be charged - however when ordering furnitures or heavy items the freight costs can be a lot higher for us that the Standard freight costs. In those cases we allow ourselves to be able to cancel the order. If the packed is dammaged under transport, it is you own respons. TrendyLiving can't refund for the transportation or the item. You have to complain to the transportation firm. Customs and VAT will be imposed on countries outside the EU upon arrival in the recipient country and must be paid by the recipient.
If an item does not reach the recipient or is not picked up by the recipient and is sent back to TrendyLiving (and TrendyLiving can prove that the item has been sent to the specified recipient address), the recipient will be charged for the return shipping to TrendyLiving.


Lieferungen ins Ausland:

Bitte beachten Sie, dass bei der Bestellung unsere Standardfrachtkosten berechnet werden. Bei der Bestellung von Möbeln oder schweren Artikeln können die Frachtkosten für uns jedoch viel höher sein als die Standardfrachtkosten. In diesen Fällen erlauben wir uns, die Bestellung zu stornieren. Wenn die Verpackung während des Transports beschädigt wird, sind Sie selbst verantwortlich. TrendyLiving kann den Transport nicht erstatten order der artikel. Sie müssen sich beim Transportunternehmen beschweren. Zoll und Mehrwertsteuer werden für Länder außerhalb der EU bei der Ankunft im Empfängerland erhoben und müssen vom Empfänger bezahlt werden.
Sollte ein Artikel den Empfänger nicht erreichen oder nicht abgeholt und an TrendyLiving zurückgeschickt werden (und TrendyLiving nachweisen kann, dass der Artikel an die angegebene Empfängeradresse gesendet wurde), werden dem Empfänger die Kosten für die Rücksendung an TrendyLiving in Rechnung gestellt.
 
Indpakning/emballage
For at skåne miljøet mest muligt genbruger vi emballage fra tidligere forsendelser. 
Emballage, som er brugt til kundens forsendelse inkl. evt. paller, skal kunden selv skaffe sig af med og helst på den mest miljøvenlige måde.
Ved returnering af pakker, der har været indpakket som gave, vil beløbet for indpakning ikke blive refunderet. 
Vi tilbyder gaveindpakning af mindre varer mod en mindre betaling. I travle perioder tilbydes dette dog ikke altid.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
 
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du ønsker at fortryde. Vi beder dig vedlægge følgende 
returseddel ved returnering. Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i betingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.


Hvis din pakke kan sendes med GLS/DAO (dvs. hvis du har modtaget den med GLS/DAO), kan du vælge at købe en returlabel 
her  
Hvis du fortryder dit køb efter varen er pakket (du vil få en besked om dette ved sms eller mail), er det ikke sikkert vi kan nå at stoppe forsendelsen. Hvis vi ikke kan det, vil der blive fratrukket
de reelle fragtomkostninger for returforsendelsen. Ved større forsendelser/pakker vil der blive fratrukket det beløb, som returforsendelsen koster hos fragtfirmaet/PostNord eller GLS.


Erhvervskøb/Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.

Hvis kunden fortryder sin bestilling og vi ikke når eller kan nå at stoppe denne inden den sendes (uanset hvor kort tid annulleringen sker efter ordren er lagt), vil der blive fratrukket de
reelle fragtomkostninger for returforsendelsen. Ved større varer med fragtmand, vil kunden betale de faktiske fragtudgifter til og fra kunden. En Ordre er først annulleret når vi har bekræftet annulleringen.


Ikke afhentede pakker fra Sverige koster 350 SEK pr. pakke til pakkeshoppen og 350 SEK retur fra pakkeshoppen pr. pakke.
I nogle tilfælde accepterer vi returvarer, som er lidt ældre end 30 dage, her vil udstedes et tilgodebevis på beløbet.


Fortrydelse af en del af købet 
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.


Ikke afhentede returpakker

Hvis kunden ikke har hentet pakken og pakken derfor kommer retur til os, vil kunden hæfte for de reelle fragtomkostninger for returforsendelsen.

Pakke som kommer retur pga. fejl fra kunden eller hvis kunden har nægtet modtagelse eller ved omadressering 
Hvis en pakke kommer retur eller omadresseres pga. fejlindtastede data af kunden under ordreafgivelse fx forkert postnummer, emailadresse, telefonummer, vejnummer osv, eller der er nægtet modtagelse af kunden af en intakt, vil blive gensendt, hvis kunden betale den ekstra fragt, som er blevet pålagt TrendyLiving. Dvs. fragtgebyret ud til kunden og retur til os. Ønsker kunden ikke ordren gensendt fratrækkes også den ekstra fragt, som er blevet pålagt TrendyLiving for returfragten ved tilbagebetaling af købsbeløbet. Ved omadressering skal kunden selv betale den ekstra udgift som pålægges Trendyliving pga. fejlen. 

Hvis fragtmand ikke kan levere sit gods
Hvis fragtmand ikke kan levere sit gods pga. f.eks. vejarbejde, kunden ikke var hjemme, ikke tydeligt eller korrekt navn ved adressen, fejlindtastning fra kunden, kunden ikke tog telefonen eller fejlnummer, så skal kunden betale den ekstra fragt, som vil blive pålagt TrendyLiving. Det kan være for en genudkørsel til kunden eller hvis godset sendes retur til Trendyliving, så vil det være for fragten retur til TrendyLiving. Bemærk at fragtmanden ikke er forpligtet til at ringe på kundenstelefonnummer ved ankomst. 

Annullering af en ordre som endnu ikke er afsendt
En annullering er først sket, når den er bekræftet skriftligt. Da vi sender flere hundrede pakker hver dag og modtager flere hundrede mails hver dag, skal du være opmærksom på, at en annullering først er sket, når den er bekræftet skriftligt af os. Det er altså ikke nok blot at have afsendt en mail med annulleringen, da det kan krydse afsendelsesprocessen. 
I de tilfælde vi ikke kan nå at stoppe ordren/pakken, skal kunden betale for fragten.

Reservedele og montering
Ved modtagelse af en reservedel til en vare, er det kundens ansvar at tjekke at reservedel passer inden udskiftning og kundens dit eget ansvar ved eventuel skade under monteringen.  
Samling af varer er altid kundens eget ansvar.

Returnering 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for, at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 
Hvis din pakke kan sendes med GLS/DAO (dvs. hvis du har modtaget den med GLS/DAO), kan du vælge at købe en returseddel 
her


Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer sendt med et fragtmandsfirma fx Danske Fragtmænd. Her afhænger returneringsomkostningen af varens størrelse, vægt, form og materiale og kan variere fra 350 kr. til 1250 kr.  

Hvis du ønsker, at vi sender en returlabel, som skal bruges til at returnere fra udlandet, vil vi udregne en individuel fragtpris for dette. 


Returbeløbet bliver indsat på kreditkortet, som blev brugt til oprindelige betaling. Hvis oprindelige kontonummer er lukket eller kortet er spærret og der oplægges Trendyliving ekstra gebyr fra banken, Nets, Swedbank eller indløser for returneringen, bliver dette gebyr fratrukket returbetalingen og i de tilfælde dette ikke er dækkende, skal resten betales af kunden. 


Ved returnering fra en virksomhed vil de faktiske forsendelsesudgifter Trendyliving har haft blive fratrukket returbeløbet. 
    
Varens stand og varen emballage, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet, du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 
Vi anbefaler, at du sender varen retur i emballagen, som du modtog varen i.



Hvis den originale emballage (selve emballagen) til selve varen mangler eller har taget skade pga. skrift, tape, itu revet eller utilstrækkelig indpakning fra kunden, kan det medføre en værdiforringelse af varen. I sådanne tilfælde tilbageholdes værdiforringelsen.


Returseddel
Vi beder dig vedlægge følgende 
returseddel ved returnering.

Tilbagebetaling af købsbeløbet 
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig senest 14 hverdage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.



Vi tilbagefører returbeløbet til samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved købet.

Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den. 


Vedlæg følgende returseddel - se her

Varen sendes til:
TrendyLiving.dk
Århusvej 25
8410 Rønde

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Fragtomkostninger til udlandet og betalingsgebyr ved køb fra udlandet tilbagebetales ikke. 

EAN bestillinger
Ved ean bestillinger tillægges Trendylivings faktiske fragtomkostninger til orden. 

Reklamation 
Når du handler hos os som privat forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. 
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. For virksomheder er reklamationsretten 12 måneder. 


Klik her og indsend formularen ved en reklamationVed en fragtskade er det vigtigt der også er billeder af indvendig og udvendig emballage samt af adresselabel. Når vi har vurderet sagen, aftales det, hvordan reklamationen bedst løses. Send ALDRIG en reklamationsvare retur, før dette er aftalt med os. Hvis vi aftaler, at varen skal sendes tilbage, så skal varen pakkes forsvarligt ind.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du bedes tjekke varens stand ved modtagelse. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” ved fejl på produktet. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter modtagelse, vil reklamationen altid være rettidig. 

Hvis reklamationen vurderes som uberettiget, betragtes købet som et fortrudt køb, og vi refunderer beløbet for varen, men fratrækker for fragten til kunden og retur til os. Fragten er Trendylivings faktiske fragtomkostninger og minimum 89 kr., som en returlabel koster. .  


Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Moms udlandet
Ikke EU-lande handler momsfrit hos TrendyLiving. Momsen fratrækkes automatisk under betalingsprocessen, når der vælges land. Modtagerlandet vil selv pålægge told og moms efter landets egne regler, når varerne modtages.

Ved køb af varer, som sendes til en adresse i Danmark, som efterfølgende udføres til et ikke EU-land, betales i første omgang dansk moms. I lufthavnen (hos Told og Skat) angives varerne. Kvitteringen fra Told og Skat tilsendes herefter os, hvorefter vi refunderer den oprindelig betalte moms til dig. 
 

Klageadgang 


Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 790 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i Danmark og handlet med en sælger udenfor Danmark, men indenfor EU, Norge, Island eller Storbritannien, kan du klager til Forbruger Europa her

Hvis du bor i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa-kontoret i det pågældende land.

Moms retur for varer som bringes uden for EU

Sådan får du momsen retur ved køb af varer, så tages ud af Danmark til et ikke EU land:

1. Du køber først varen "normalt" hos os inkl. moms

2. Du får toldstemplet fakturaen fra os og sender den retur til os
3. Når vi har fakturaen med toldstempel, så refunderer vi momsen, da vi nu har bevis på at varen er ført ud af landet.

Svartid på email henvendelser 
Email henvendelser besvares normalt inden for 24 timer fra den førstkommende hverdag. I travle perioder kan dog gå op til 3 hverdage.

Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. 
 
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  
 
Personoplysningerne registreres hos TrendyLiving A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  
Den dataansvarlige på trendyliving.dk er TrendyLiving A/S.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: [email protected].
 
Cookies
TrendyLiving.dk bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge TrendyLiving.dk, antager vi, at du godkender modtagelse af alle cookies fra TrendyLiving.dk.



Standardfortrydelsesformular
(Denne formular printers og  vedlægges - 
se her) udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Varen sende til:
Trendyliving.dk 
Århusvej 25
8410 Rønde
[email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)


Bemærk
Der kan gå op til 10 hverdage, inden refunderede penge kan ses på din konto, efter vi har fået varen retur.
Ved mastercard kan der gå op til 45 dage.

Med venlig hilsen 
TrendyLiving.dk

Returadresse:
TrendyLiving
Århusvej 25
8410 Rønde


Mail: [email protected]
Tlf: 61 51 44 00 (telefontid man-/fredag kl. 10.00-12.00)

Øvrige spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til en vare, leveringstid eller andet - så ring os på tlf.nr. 61514400 mellem kl. 10.00-12.00 på hverdage eller skriv til os på [email protected].

Med venlig hilsen Anja Poulsen, TrendyLiving.dk



Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 13.04.2026



Øvrige spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til en vare, leveringstid eller andet - så ring os på tlf.nr. 61514400 mellem kl. 10.00-11.00 på hverdage eller skriv til os på [email protected].

Med venlig hilsen Anja Poulsen, TrendyLiving.dk

Adresse 



Telefon

Mail

Cvr
TrendyLiving.dk
Århusvej 25
8410 Rønde

61 51 44 00


[email protected]

30 55 58 80
            Anja Poulsen
 

                                             
Det siger kunderne om TrendyLiving...