x
Spørgsmål? - få svar >>Her
Menu
00,00DKKVis kurv og gå til kassen 
Kurv
Henter kurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Totalt 0,00 DKK
Spørgsmål?
Find svar HER
Ellers mail os
Tilbage

DET LILLE BADEVÆRELSE

Det kan være svært at finde plads til tingene på det lille badeværelse. De få kvadratmeter er svære at gøre personlige, men vi giver her vores allerbedste idéer til hvordan du nemt kan tilføre dit lille badeværelse både personlighed og dekoration ved hjælp af en smule ​badeværelsestilbehør.

Når pladsen er lille, stilles der store krav til indretningen. Det handler om at udnytte enhver kvadratmeter og optimere pladsen plads bedst. Herunder finder du vores bedste forslag til indretningen af det lille badeværelse.
 


OPBEVARINGEN SKAL VÆK FRA GULVET

På det lille badeværelse er gulvpladsen sparsom. Derfor er det en rigtig god idé at få løftet badeværelsesopbevaringen væk fra gulvet og op på væggene. Det giver mere plads på gulvet og derved også mere luft i rummet. På badeværelset er hylder og håndklædeholdere en nødvendighed for at få mere plads. Især hylder er en god løsning til det lille badeværelse, og ved at have mange hylder i højden, kan man nemt gemme nogle af tingene højere op og dermed uden for synsfeltet.
 


















Det kan også være en mulighed at benytte lukkede toiletskabe, da det her gør det muligt at gemme rod og ting, som er tungt i udseende, væk bag låger. Til det lille badeværelse, anbefales det at vælge et skab, som er smalt i dybden, så det ikke optager unødvendig plads.

For at skabe sammenhæng mellem det lille badeværelse med de tomme vægge og personligheden bag, er det en god idé at tilføje dekoration, som både er funktionelt og fremstår æstetisk.

Dette look kommer til udtryk ved brug af badeværelsestilbehør som knager, spejle, toiletspande, sæbedispensere og meget mere.

Det skal selvfølgelig vælges ud fra det, som passer bedst til din personlige boligindretning.
         
 







 


HUSK GODT MED BELYSNING

På det lille badeværelse gælder det om at få så meget lys ind som muligt. Mange små badeværelser har ikke vinduer, så derfor er belysning vejen frem. Hvis du har et vindue på badeværelset, så husk da at få så meget lys ind som overhovedet muligt ved at undgå persienner og gardiner. Belysning hjælper med at få rummet til at åbne op og syne større.
 


















Det er vigtigt at få hele rummet lyst op, så gør gerne brug af flere forskellige lamper. Vi anbefaler at bruge bordlamper og væglamper til de steder på badeværelset, hvor du har brug for fokuseret belysning. Det kunne for eksempel være ved håndvasken og spejlet. Hvis der ønskes endnu mere lys på badeværelset, anbefales det at bruge loftslamper, som giver lys til hele rummet eller pendler, som giver et mere ufokuseret lys.
 
    

 

LYSE FARVER SKABER MERE PLADS


Ligesom med belysning, så hjælper lyse farver i indretningen også med at snyde øje og få rummet til at syne større. Ved at benytte sig af lyse og rolige farver, giver det også plads til flere dekorationer, der giver det lille badeværelse en personlighed. For at få personligheden til at stråle, er det vigtigt at man kun indretter med en enkelt eller få farver i hele rummet og holder farven eller farverne på badeværelsestilbehøret i samme tone som resten af din bolig, således at rummet afspejler dig og din personlighed.
 
     


Hvis man ønsker at skabe dybde i rummet, er det en mulighed at male én af væggene i en anden farve end resten, således af den skiller sig ud. Hvis man vælger en mørk farve, anbefales det her, at man ikke vælger rummets største væg, da det kan gøre rummet mørkt og syne mindre. Ved at vælge en endevæg eller én mindre væg, fremhæves badeværelses personlighed og skaber dynamik og liv. Det samme kan gøres med wallstickers
 

   


SPEJLE GIVER EKSTRA DIMENSIONER


Et spejl er et must have uanset størrelsen på badeværelset. På det lille badeværelse, kan spejlet give en fornemmelse af, at rummet er større. Udover dette er spejle også med til at dekorere rummet og give personlighed. Jo større spejlet er, jo større syner rummet. Spejlene giver også ekstra lys til rummet ved at reflektere både kunstig belysning og dagslys.
 
     


Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med indretningen!