HAY Havemøbler palissade Tilbud HER!
HAY Havemøbler i træ Tilbud HER!
Find produkt
 
Brug for hjælp? Skriv til Anja på [email protected]
Kundeklub
Min ønskeliste
00,00 DKK

Hvordan hænger jeg en lampe op?

Når først du har taget stilling til hvilken lampe, du skal vælge, så melder det næste spørgsmål sig: ”Hvordan hænger man lampen op?” læs denne guide og find din indre handyman frem.

Har du netop købt en lampe hos Trendyliving.dk, og er du nu på vej til at betale en elektriker for at hænge den op? Stop op og læs med her hvor vi guider dig langsomt igennem processen, så du er klar til at hænge din første lampe op. 

Det kan virke ganske uoverskueligt at hænge en lampe op, hvis man aldrig har prøvet det før. De fleste af os har nok været vant til at tilkalde far, svigerfar eller måske en bekendt med lidt bedre fingersnilde, end vi kan prale af. Men det skal være slut nu. Med denne simple guide tager vi dig skridt for skridt igennem processen med at montere og hænge en lampe op.
 
Indledende forberedelser
Når man arbejder med strøm er det naturligvis meget vigtigt, at man sørger for, at strømmen er afbrudt. Det kan virke som en simpel ting, men det kan have store konsekvenser at glemme. Dernæst skal du selvfølgelig også sikre dig, at der ikke er andre der kan komme til at tænde for strømmen.
 
Det du skal bruge, når du hænger lampen op er:
  • En spændingstester
  • En skruetrækker
  • En bidetang
  • En afisoleringstang eller kniv 
Spændingstesteren er muligvis ukendt for mange, men den er vigtig, da du trods en slukket stikkontakt ikke kan være sikker på, at strømmen er afbrudt. Du kan se mere om en spændingstester her.
 
Fremgangsmåde
Første skridt er at få åbnet lampeudtaget, og dette gøres nemmest med en skruetrækker
 
 Dæksel til lampeudtag
 
Når du åbner dit lampeudtag vil du se en række forskellige farver. Hver farve symboliserer følgende:
  • Brun/rød – spændingsgivende ledning (strøm ud)
  • Blå: returledning (strøm tilbage)
  • Grøn/gul: jord – må kun monteres hvis der er en klemme med et jordsymbol
Når du har sikret dig, at der ikke er strøm tilsluttet, starter du med at skære den udvendige 3 - 5 centimeter af den udvendige kappe. Den udvendige kappe er den gummiring, der omkranser de farvede ledninger med kobbertråde. Vær opmærksom på, at du ikke må skære så dybt, at du skærer dem over.
 
Herefter åbner du kappen langsomt, så du ikke beskadiger de indvendige ledninger, hvorefter du hiver den af. Samme teknik bruger du med de farvede ledninger, der nu kommer frem.
 
Når du har kappet de farvede ledninger, vil der komme nogle kobbertråde frem. Tag enderne og buk dem rundt og sno dem herefter rundt om sig selv. Det skal nu se således ud:


 
Tag nu ledningen og træk den igennem det lille hul i låget til lampeudtaget.
 
Lampen er nu klar til at blive monteret ved, at du skruer lederne fast i de gevind/klemmer, der er i lampeudtaget. For at lette dit arbejde kan du med fordel starte med at skrue den hvide ledning fast i den aflastningsbøjle, der sidder i låget til lampeudtaget.


 
Herefter er du klar til at skrue lederne fast. Det gør du ved først at løsne dem, hvorefter du stikker ledningen ind, inden du igen strammer den.
 
Heldigvis er det bygget så nemt op, at den blå ledning skal ind, hvor der i forvejen sidder en blå ledning monteret, og det samme gælder for den brune/røde ledning.


 
Til sidst samler du det hele og klikker låget til lampeudtaget på plads, og du skulle nu gerne have en velfungerende lampe.
 
Husk at lampen ikke må hænge direkte ned fra lampeudtaget. Du skal derfor også sørge for at have ophængt en krog eller svalehals, som lampen kan hænge i.
 
Det du skal gøre er altså:
  • Afbryd strømmen
  • Kontroller spænding
  • Fjern 3 – 5 centimeter af kappen på lampens ledning
  • Afisolér og sno kobberenderne. Kort dem af, så de er cirka 6 millimeter lange
  • Stik kobberenderne ind i klemmerne. Vær opmærksom på at alle kobbertråde skal ind i klemmen.
  • Stram skruerne på klemmerne og træk i lederne for at tjekke, at de sidder fast.
  • Læg ledningerne så den ydre isolering (kappen) kommer ind under aflastningsbøjlen.
  • Skru bøjlen fast og træk i ledningen for at tjekke, at den sidder fast.
  • Skru eller klem dækslet på, og du er nu færdig.
Bemærk at afisoleringen maksimalt må være 6 mm og sørg for at sikre dig, at alle dele er samlet rigtigt, inden du tænder for stikkontakten.
 
Husk
Hvis du er i tvivl om noget, så er det bedre at lade være og lade professionelle hjælpe eller se med på sidelinjen hos en, der har styr på det.
 
Se vores store udvalg af lamper her
 
NB: Vær opmærksom på at der er visse former for elinstallationer, som du ikke selv må udføre. Du kan blive meget klogere ved at hente Sikkerhedsstyrelsens folder ’Gør det sikkert’ om elarbejde.
 

 
 
Det siger kunderne om TrendyLiving...